Hvad går projektet ud på?
I et forskningsprojekt på KU SUND (2021-2024) (Københavns Universitet) undersøger forskere lige nu, om de kan finde de gener, der er årsag til, at der hos nogle hunde i racerne coton de tuleér og gravhunde opstår en arvelig form for diskusprolaps kaldet, 'Hansen Type1'.
Håbet er, at det toårige forskningsprojekt kommer til at lægge endnu en vigtig puslespilsbrik i bestræbelserne for at undgå den arvelige diskusprolaps i hundene og dermed i avlen.
Man har nemlig på baggrund af blodprøver fra rygundersøgte hunde (cotoner og gravhunde) identificeret en mutation på kromosom 12, som er forbundet med diskusprolaps.
Mutationen har dog også en høj frekvens hos raske hunde, hvorfor man er nødt til at finde endnu en eller flere mutationer. Det er dem de leder efter.
Alle gener kortlægges
I projekt vil man derfor sekventere hele arvematerialet fra gravhunde- og coton de tuléar-tilfælde og kontrollere alle, der er homozygote for kromosom 12-mutationen (altså har mutationen fra både far og mor) for derved at identificere andre potentielle årsagsmutationer.
Drømmen er at kunne etablere en mere præcis DNA-test, så vi ikke behøver at røntgenfotografere for at få et nøjagtigt billede af hundens rygstatus. Den eksisterende DNA-test DNA-CDDY FGF4-12 Chondrodystrophy & IVDD risk er desværre ikke nøjagtig nok, men kan benyttes som et hjælpeværktøj. Se længere nede.
Økonomisk støtte fra AGRIA og Svensk Kennel Klub
Camilla Sichlau Bruun, der er dyrlæge, Ph.d. i husdyrgenetik og ansat som lektor inden for området på KU SUND, har sammen med lektor Peter Karlskov-Mortensen og professor Merete Fredholm, i vinteren 2021 modtaget økonomisk støtte fra Agria og Svensk Kennel Klubs forskningsfond til det toårige forskningsprojekt.
Hvem kan deltage?
Hunde af racen coton de tuleár med Dansk Kennel Klub (DKK) stamtavler og hunde fra udlandet med FCI-tavler, og som er registreret i DKK, kan deltage i denne rygscreening.
Man behøver ikke være medlem af DKK eller specialklubben, Klubben for Små Selskabshunde, for at hunden kan få lavet undersøgelserne og indgå i screeningsprogrammet. Det er nok, at din hund har stambog i Dansk Kennel Klub eller en udenlandsk FCI-klub.
Deltagelse i screeningen er frivillig, og der eksisterer ingen krav om hverken deltagelse eller restriktioner i forbindelse med avl, hvis man ikke deltager.
Status primo august 2023
Siden marts 2021 har det været muligt at få coton de tuleár (mellem to og fire år) undersøgt for forkalkede diske i ryggen. Disse hundes resultater sammen med en blodprøve indgår i forskningsprojektet. Der er lige nu røntgenfotograferet godt 50 cotoner.
Status efterår 2024
Projektet kører fortsat, men der kommer til at gå længere tid end forventet, før man har resultater/konklusionerne i forskningsprojektet. Hvor lang tid der kommer til at gå, vides ikke.
Status januar 2025
Der er nu røntgenfotograferet 100 cotoner til projektet, og man kan se rygresultaterne på Hundeweb under hver hunds sundhedsresultater. En stor del af de røntgenfotograferende hunde har også leveret blod til forskningsprojektet på Københavns Universitet.
KU SUND har indvilget i at sende resultatet for DNA-CDDY FGF4-12 Chondrodystrophy & IVDD risk UDEN beregning til ejer.
Det kan man få ved at udfylde blodprøveseddelen med ejeroplysninger, og som dyrlægen indsender til KU SUND til forskningsprojektet. Herefter modtager man en mail med et certifikat, som man kan få registreret på Hundeweb.
Inden blodprøveudtagningen hos dyrlægen skal man købe en rekvisition hos DKK. Se mere på siden om DNA-test.
Læs videre nedenfor...
Kort om baggrunden for screeningen
I hvor stort omfang denne arvelige form for diskusprolaps er et problem hos coton de tuleár, ved vi endnu ikke.
Men opdrættere og hvalpekøbers erfaringer fra de sidste mange år giver os indikationer om, vi har nogle hunde i racen, der har disse arvelige forkalkninger, og som hos nogle af dem kan udvikle sig til invaliderende diskusprolapser.
Desuden bekræftede et dyrlægespeciale lavet af de danske dyrlæger Anette Nordmark og Josefine Albrecht: ’Validation of the FGF4 DNA-test in Coton de Tuléar’ fra marts 2020, denne teori.
Anette Nordmark og Josefine Albrechtsen præsenterede konklusionerne i deres speciale i en videopræsentation for interesserede cotonejere og medlemmer af KSS på Facebook den 22. marts 2020. Se eller gense videoen her:
Opgørelse over de mest anmeldte sygdomme
Agria Dyreforsikrings opgørelse over de mest anmeldte sygdomme hos cotonerne, viser at problemer med ryggen i racen kommer ind på en anden plads i opgørelsen 2011 – 2016. I opgørelsen fra 2016 – 2021 ligger rygproblemer på en tredjeplads.
Man skal være opmærksom på, at statistikken er udarbejdet på svenske cotoner, og da racen ikke er særligt udbredt i Sverige, må man antage, at der i forhold til danske cotoner er en ’skævvridning’ i tallene. Vi har dog i begge lande avlslinjer fra samme dyr.
AGRIA BREEDER PROFILE 2011 – 2016
AGRIA BREEDER PROFILE 2016 – 2021
Forklaring til profilerne
Samvirke lavede en artikel i 2019 på baggrund af AGRIAs opgørelse fra 2011-2016 over de ti mest populære hunderacer. Her er coton de tulear med i artiklen med rygudfordringer.
Eksisterende DNA-test - et hjælpeværktøj
Den eksisterende DNA-test, DNA-CDDY FGF4-12 (Chondrodystrophy & IVDD risk, også kaldet IVDD ved mange laboratorier, og som mange cotonejere i hele verden benytter til at undersøge om hundene er bærer af den arvelige genmutation for diskusprolaps, er ifølge forskerne på Københavns Universitet desværre ikke god nok til at 'sortere' i avlsdyrene.
Hvis man udelukkende benytter hunde, der ifølge testen er FRI (N/N), vil man på sigt udelukke alt for mange gode avlsdyr i racen med stor risiko for at gøre genpuljen for lille, og dermed er der risiko for, at andre sygdomme ’ophober’ sig.
Læs om de danske forskers undersøgelse af den eksisterende DNA-test i artiklen udgivet Dansk Veterinærtidsskrift marts 2021:'Diskusprolaps hos gravhunde: Rygfotografering virker, men kan den nu erstattes af en DNA-test?'
Lige nu er den mest pålidelige undersøgelse for denne arvelige form for diskusprolaps at røntgenfotografere hundenes rygge efter 'rygprogrammet'.
Status februar 2025 er godt 100 cotoner røntgenfotograferet, og her viser de foreløbige opgørelser, at omkring 20 procent af de undersøgte hunde har mere end fire forkalkninger. Det betragtes som svære forkalkninger, og hunde med fem og flere forkalkninger anbefales ikke at benyttes i avl.
Hvad er rygprogrammet for cotoner?
Selve rygprogrammet er udviklet af danske gravhundeejere sammen med dyrlæger og forskerne på KU SUND på Københavns Universitet for cirka 30 år siden.
Programmet går kort og meget forenklet fortalt ud på at forbedre ryggene hos gravhundene - og nu kan også cotonerne deltage.
Gravhundene har været plaget af diskusprolapser af den samme arvelige form, som også i mindre grad ses hos cotonerne – samt en række andre kortbenede racer.
Finland og Norge screener for diskusprolaps med røntgen
Finnerne begyndte i 2018 at røntgenfotografere og registrere resultatene for diskusprolaps hos cotonerne.
Da de har en åben database på den finske hundeweb, kan man gå ind og se hundenes resultater.
Bemærk de skriver ALLE forkalkninger i ryggen på deres hundeweb - det gør DKK ikke - her er der max ni forkalkninger registeret, men ejer får det nøjagtige antal at vide, også hvis der er flere end ni.
Du kan se de finske resultaterne her på den finske kennelklubs hjemmeside.
Man kan vælge engelsk eller svensk oppe i højre hjørne af hjemmesiden. Eller man kan lade sin browser oversætte til dansk.
Vores norske kollegaer i Klubben for Bolognese og Coton de Tulear har i samarbejde med NKK (norsk kennelklub) arbejdet med diskusprolaps siden 2021.
De har netop offentliggjort (januar 2025), at NKK nu vil udarbejde avlsretningslinjer for coton de tuléar for at reducere risikoen for diskusprolaps i racen. Det er endnu ikke offentliggjort, hvad retningslinjerne kommer til at indeholde, men de skriver, at de vil anvende resultaterne fra bl.a. Finland og Danmark i deres vurderinger.
Røntgenfotografering af ryggen
Screeningen foregår ved, at man røntgenfotograferer hundenes rygge på en bestemt måde, når de har en bestemt alder, og så bruger man hunde med få forkalkninger i avlen.
Dermed kan man minimere risikoen for at give denne arvelig form for diskusprolaps videre til afkommet.
Ved udelukkende at bruge hunde med få forkalkninger er det ifølge forskerne lykkedes - især hos de ruhårede gravhunde - at nedbringe antallet af diskusprolapser hos gravhundene.
I dag benytter gravhundeejere programmet i Danmark, men også i Finland er de i gang med både gravhunde og bomuldshunde. Samt i Belgien, England og Tyskland, Australien og Sydafrika skulle det blive muligt at snart at få undersøgt gravhunde og cotoner for forkalkninger.
Norge har netop godkendt programmet til coton de tuleár også. Svenskerne får lige nu bedømt deres gravhunde i enten Norge eller Finland.
Hvad kan man se på røntgenbillederne?
Kilde: Dansk Kennel Klub
Centrum af diskene i ryggene degenererer hos alle hunde med den her særlige form for arvelig diskusprolaps, og med tiden kan de forkalke, så man kan se dem på et røntgenbillede.
Graden af degeneration varierer imidlertid fra hund til hund og ved at tage et røntgenbillede og tælle antallet af forkalkede disks, kan man få et indtryk af graden af degeneration hos den enkelte hund.
Hos gravhunde har flere studier påvist, at der er en klar sammenhæng mellem antallet af forkalkede disks og risikoen for at udvikle diskusprolaps.
Der er IKKE tale om en fuldstændig 1:1 sammenhæng.
Der findes gravhunde og cotoner med mange forkalkninger, der ikke får diskusprolaps.
Lidt forenklet kan man sammenligne det med, at der også er storrygere, der ikke får lungekræft. Det ændrer dog ikke på, at rygning er en risikofaktor for lungekræft, og på samme måde er mange forkalkninger en risikofaktor for diskusprolaps.
Der er også faktorer, der kan beskytte en hund imod at få diskusprolaps.
Fysisk stærke, slanke og veltrænede hunde har f.eks. lavere risiko for at få diskusprolaps.
Røntgenfotografering af coton de tuleár
-
Røntgenbillederne kan tages, når hunden er mellem 24 og 48 måneder. Noget tyder på, at det absolut bedste tidspunkt at lave røntgenbillederne på for et præcist billede er, når hunden er mellem 24 og 27 måneder. Men uanset alder (mellem de 24 og 48 måneder) er det altid en god ide, at få hundens undersøgt med røntgenbilleder, hvis man ønsker, den skal indgå i avl.
-
Opdatering februar 2025: Man kan nu få DNA-testen for DNA-CDDY FGF4-12 Chondrodystrophy & IVDD risk registreret på Hundeweb. Og hvis man får sin hund røntgenfotograferet og samtidig sender en blodprøve til KU SUND, så kan man få resultatet GRATIS tilsendt. Det kan efterfølgende registreres på Hundeweb – husk dog at købe en rekvisition også til DNA-testen.
-
Billederne vurderes efterfølgende af en dyrlæge, som er særligt trænet i at læse billederne.
-
Når resultatet foreligger, får ejer besked om K-tallet = antal forkalkninger i ryggen, og det registreres på Hundeweb. (se særskilt information).
- Den røntgenfotograferende dyrlæge kan IKKE fortælle dig hundes resultat. Du får besked direkte fra Dansk Kennel Klub.
- Husk også at få taget blodprøven, som den røntgenfotograferende dyrlæge sender ind til KU SUND og forskningsprojektet. Du kan hente blodprøveformularen her. Den ligger også sammen med rekvisitionen til røntgen hos DKK. Det er altid en god ide at ’forhandle’ med dyrlægen om rabat på blodprøven
Hvad stiller man op i avl med hunde uden kendt rygstatus?
Hvordan stiller man sig som hundeejer, hvor hunde enten ikke er røntgenfotograferede eller for gamle til undersøgelsen, og hvor man ønsker at avle med en kendt rygstatus?
Vi har spurgt professor Merete Fredholm på KU SUND.
Hun anbefaler at man primært benytter røntgenprogrammet til at identificere, om der er forkalkninger og dermed en risiko for diskusprolaps.
Man kan benytte den eksisterende DNA-test for DNA-CDDY FGF4-12 Chondrodystrophy & IVDD risk som et hjælpeværktøj, når man skal parre ikke-fotograferede hunde eller ‘for gamle’ hunde, da DNA-testen kan ‘markere’, om der MÅSKE/MÅSKE ikke kan være forkalkninger.
Hun anbefaler desuden at benytte DNA-testede ’N’ (FRI) hunde på hunde, der er dobbeltbærer at mutationen, når man IKKE kender deres rygstatus via røntgen.